Adidas Adipower Multiweight CTRL Padelbat
Fri fragt
Fri fragt + 499kr
KONTAKT OS
Kontakt os her
KOM PÅ BESØG
Personlig service
STØRSTE UDVALG
Stort udvalg
Adipower Multiweight CTRL er en spritny tilføjelse til det i forvejen populære Adipower-sortiment! Med Adipower Multiweight CTRL får du et kontrolbat i verdensklasse, som du kan justere til netop dine præferencer.
Den runde hovedform kombineret med Adidas' Spin Blade og Smart Holes Curve-teknologier giver dig stor præcision og føling med bolden. Derudover sikrer en medium vægtfordeling og en relativt hård 18K carbon-overflade, at du kan få rigeligt med slagkraft.
Til forskel fra hovedparten af Adipower-serien er Adipower Multiweight CTRL blevet forkælet med vægt- og balancesystemet, som du måske allerede kender fra Adidas Metalbone-kollektionen. Systemet indebærer, at du kan fjerne eller ændre placering på 6 små skruer og dermed ændre i battets vægt og balance for at tilpasse det til netop dit behov.
Vægt: 345-360 gram
Søger du et let kontrolbat, som kan justeres i vægt og balance, kan du med Adipower Multiweight CTRL trygt stoppe din søgen!
Teknologier i Adidas Adipower Multiweight CTRL
EVA High Memory
Battets kerne er fremstillet af high memory EVA skum for at give dig ekstra power i slagene. Dette er den hårdeste af de tre typer af skum, som Adidas arbejder med i deres topbat. Adidas' bat med denne skum er markeret med en rød bundprop.
Carbon 18K
Adidas opererer med 6 forskellige typer af fibre, hvor hver type har forskellige egenskaber, der har indflydelse på battets power og kontrol. Dette bat er fremstillet med en af de højeste tætheder af carbonfibrene, hvilket giver dig mindre fleksibilitet og mere slagkraft.
Dual eXoskeleton
Denne teknologi kendetegner Adipower-serien, hvor battets hjerte er forstærket, så du får ekstra kraftoverførsel i dit slag.
Power Embossed Ridge
Ydersiden af rammen er forstærket med carbon for ekstra stivhed. Formålet er at give den aggressive spiller mere power.
Spin Blade
I Adipower-serien benytter Adidas deres Spin Blade Mold-teknologi, som er en overfladestruktur, der gør dig i stand til at sætte mere spin i bolden.
Smart Holes Curve
En strategisk placering af battets huller, som optimerer sweetspot og greb i bolden.
Structural Reinforcement
Battets hoved er forstærket hele vejen rundt for at gøre det endnu mere holdbart og modstandsdygtigt over for den belastning og vrid, som materialet udsættes for.
Weight & Balance System
Adidas' innovative vægtsystem med små skruer á op til 12 gram ialt, som du kan ændre placering på eller fjerne og dermed justere balancen i battet, så den passer perfekt til dine præferencer. Vær opmærksom på, at vægtlodderne er placeret højere oppe på battet i Adipower Multiweight-serien (dels længere oppe i hovedet og dels helt i toppen) end i Metalbone-serien. Når skruerne sidder i, ligger battets vægtbalance højere oppe i battet, hvilket giver det mere power. Hvis du fjerner skruerne, flyttes balancen nedad for mere kontrol.