Kollektion: Head tennisbolde (4)

Her finder du vores tennisbolde fra Head. Udvalget dækker både premiumbolde til klub- og turneringsspil og Head's Stage-bolde til børn og begyndere. Vil du sammenligne med andre mærker, kan du se alle vores tennisbolde.

Head Tour og Tour XT

Head Tour leveres i rør med 4 bolde og bruges i flere ATP- og WTA-turneringer. Bolden er lavet til spillere, der vil have en kombination af fart og spin, og emballagen bruger mindre plastik end tidligere.

Head Tour XT leveres i pakker med 3 bolde og er anbefalet til varme forhold samt hurtige grus- og hardcourtbaner. Bolden har Head's Impact (EN)Core-teknologi, som er med til at give en tydelig boldfornemmelse, kontrol og præcision.

Head Stage-bolde til børn og begyndere

Head's Stage-bolde er udviklet sammen med trænere og børn som en del af Head's Tennis Instruction Program i samarbejde med ITF's "Tennis Play and Stay"-program. De leveres i rør med 3 bolde:

Stage 3 Red er til børn mellem 5 og 8 år og er 75 % langsommere end en almindelig tennisbold.
Stage 2 Orange er til børn mellem 8 og 9 år, der er på vej over på en bane i fuld størrelse, og er 50 % langsommere.
Stage 1 Green er til børn mellem 9 og 10 år samt voksne begyndere og er 25 % langsommere.